Hvilke type kødben må du give din hund?
Kødben er en skøn beskæftigelse for hunde, hvor de kan slappe af, gnaske i benet og være underholdt og stimuleret. Det er vigtigt, at du udvælger kødben til din hund med omhu. Der kan være ben, der splintrer og kan volde stor skade for hunden. Får den splintre i munden, kan de skære langs halsen og forårsage skader på organer.
De bedste kødben er dem, der er tilpas store for hunden at tygge i, og som bidrager med næringsstoffer og mineraler.
I denne arttikel kan du læse mere om, hvilke kødben du må give din hund.
Værd at vide om sundheden omkring kødben
Det er en hyppig diskussion blandt hundeejere, om de firbenede venner skal have gnaveben eller ej. Der er dem, som mener, at det er unødvendigt, og så er der fortalerne for kødben, som fremhæver fordelene ved sundheden i benene.
Det er især marven, der har stor, positiv indflydelse på din hunds sundhed. Marven indeholder mange vitaminer, næringsstoffer og mineraler, og den bidrager til at styrke hundens immunforsvar.
Fra naturens side elsker hunde gnaveben. Hundene er i familie med ulvene, der er kendt for at nedlægge og spise hele deres bytte. Hunde har igennem de seneste hundrede år udviklet sig til at blive mere et husdyr end et rovdyr.
Hunde har en helt anden livsform hos os mennesker, end de ville have haft i den vilde natur. Dette påvirker også, hvilke typer af fødevarer dyrene har brug for.
Generelt set har hunde ikke brug for kødben. Når du sørger for at vælge de bedste foderblandinger til dit pelsede kæledyr, får den alt den næring, som den har brug for i henhold til sin alder og race.
Derfor er ben blevet mere en delikatesse og dejlig snack, end det er en ernæringsmæssig nødvendighed.
I denne artikel kan du læse mere om, hvilke kødben du må give din hund.
Vælg de bedste kødben til din hund
Der er intet til hinder for at forkæle din lækkersultne hund med et kødben. Når du vælger de bedste ben, er der masser af supplerende næring at hente fra de velsmagende snacks for hunden.
Du kan vælge følgende typer af ben til din hund:
· Nakkeknogler fra ænder
· Knogler fra køer
· Knæled fra gris
· Ben fra kylling (vær opmærksom i denne forbindelse, og vælg altid de største knogler)
· Ben fra lam (vælg de største ben og knogler og undgå spidser).
Går du efter ben med størst indhold af næringsstoffer, skal du vælge nakkeknogler fra ænder. Her er brusk og marv spækket med næring, og knoglerne er uskadelige for dit kæledyr at bide i.
Mange hunde holder særligt af knogler fra køer. Dette skyldes blandt andet, at der ofte sidder lidt rester af kød på benene, som er med til at højne smagsoplevelsen.
Det er primært i forhold til ben fra hhv. kylling og lam, du skal være ekstra påpasselig. Knoglerne er mere porøse, hvilket betyder, at de lettere risikerer at splintre. Undgå altid de mindste ben i denne forbindelse. Det samme gælder spidser på knoglerne, der kan volde skade på hundes indre organer.
Det kan være en god tommelfingerregel at gå efter ben, der er for store til, at din hund vil være i stand til at sluge dem.
Når du vil have de stærkeste ben til din hund, skal du vælge knogler fra okse. Det er de færreste hunde, der vil være fysisk i stand til at kunne splintre disse.
Gode råd i forbindelse med valg af kødben til hunde
Skulle du være i tvivl om, hvilke gnaveben du skal vælge til din hund, kan du vælge at rådføre dig med dyrlægen. Har du købt ben af enten lam eller kylling til dit kæledyr, kan det være en god idé at befinde dig i nærheden af din hund, når den sætter tænderne i godbidden. Du kan holde øje med dit kæledyr, i takt med at der gnaves igennem benet.
Det bedste er at købe kødben fra en kvalitetsforhandler, hvor du kan få vigtige oplysninger om godbidderne.
Her kan du finde et udvalg af forskellige lækre snacks til din hund.