Landbrugsorganisationen bakker op om konsekvenser for producenter, der groft eller gentagne gange svigter dyrene, men mener samtidig, at regeringens plan bør suppleres med investeringer i teknologi, staldindretning og uddannelse.
Regeringens planer om en markant oprustning af kontrollen med dyrevelfærd møder kritik fra den syddanske landbrugsorganisation Spiras, som efterlyser en bredere diskussion om, hvor ekstra ressourcer gør størst forskel for dyrene.
Ifølge en pressemeddelelse fra Spiras indebærer regeringens akutplan blandt andet en ny styrelse, et højere kontroltryk, over 100 ekstra medarbejdere og som udgangspunkt to tilsynsførende ved kontrolbesøg.
Spiras afviser ikke behovet for kontrol og sanktioner, men organisationen mener, at investeringer i stalde, teknologi, ledelse og uddannelse også bør indgå, når fremtidens dyrevelfærd skal diskuteres.
Vil bruge grisefirparten til bredere diskussion
Martin Lambert, bestyrelsesmedlem i Spiras og medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Gris, mener, at regeringens grisefirpart bør bruges til at undersøge, hvilke indsatser der dokumenteret har størst effekt.
»Vi skal hele tiden forbedre dyrevelfærden, og dem, der groft eller gentagne gange svigter deres dyr, skal selvfølgelig mærke konsekvenserne. Men vi får ikke automatisk bedre dyrevelfærd, fordi der stiger to kontrollanter ud af bilen i stedet for én,« siger Martin Lambert.
Han rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt ekstra ressourcer giver større effekt som kontroltimer eller som investeringer tættere på den daglige produktion. Lambert nævner i den forbindelse selv en pris på 6.000 kroner pr. kontroltime.
Hans argument er, at kontrollen kan opdage og sanktionere problemer, mens forbedringer af blandt andet stalde, medarbejdernes kompetencer og teknologi kan have en mere direkte betydning for forholdene omkring dyrene.
»Kontrol kan finde fejl og sanktionere overtrædelser. Det er nødvendigt. Men kontrollen bygger ikke en bedre stald, uddanner ikke medarbejderen og udvikler ikke teknologi, der opdager sygdom eller mistrivsel tidligere. Hvis ambitionen virkelig er bedre dyrevelfærd, skal vi også investere dér, hvor den bliver skabt. Ude blandt dyrene,« siger Martin Lambert.
Bakker op om sanktioner ved grove overtrædelser
Spiras understreger samtidig, at organisationen støtter en konsekvent indsats over for landmænd, der groft eller gentagne gange tilsidesætter reglerne.
Formand Poul Christensen mener, at alvorlig vanrøgt eller mishandling skal have konsekvenser.
»Der skal ikke være den mindste tvivl om, at de landmænd, der groft svigter deres ansvar og udsætter dyr for alvorlig vanrøgt eller mishandling, skal straffes. Det skylder vi dyrene, og det skylder vi også alle de landmænd og medarbejdere, der hver eneste dag gør sig umage for at passe deres dyr ordentligt,« siger han.
Regeringen vil ifølge pressemeddelelsen samtidig hæve den maksimale straf for de groveste overtrædelser fra to til seks års fængsel.
Den ændring får Poul Christensen til at efterlyse en klar sondring mellem grov mishandling og fejl, der kan opstå i arbejdet med levende dyr.
»Seks års fængsel er en meget alvorlig straframme. Når man skruer så markant op for straffen, skal der også være proportionalitet mellem forseelse og straf og en knivskarp sondring mellem grov mishandling og de fejl, der kan opstå i arbejdet med levende dyr,« siger han.
Ønsker mere målrettet kontrol
Spiras bakker ifølge pressemeddelelsen op om, at kontrollen i højere grad bliver risikobaseret. Producenter med alvorlige eller gentagne problemer bør efter organisationens opfattelse mødes af tættere opfølgning og sanktioner.
Til gengæld stiller Spiras spørgsmål ved, om et generelt højere kontrolniveau er den mest effektive anvendelse af ressourcerne.
Organisationen kritiserer også, at erhvervet ifølge pressemeddelelsen skal finansiere en væsentlig del af oprustningen gennem gebyrer. Spiras henviser i den forbindelse til kritik fra Rigsrevisionen af den hidtidige myndighedskontrol.
For Martin Lambert bør resultatet af indsatsen derfor ikke først og fremmest vurderes på antallet af kontrolbesøg eller kontrollanter.
»Danmark skal ikke have som ambition at blive europamester i at kontrollere dyrevelfærd. Vi skal have ambitionen om at blive endnu bedre til at skabe den,« siger han.