Bladlus skal hjælpe ZOO med at udvikle opskrift på opdræt af truede bestøvere

Københavns ZOO har afsluttet den første sæson i et europæisk projekt, der skal udvikle metoder til opdræt af vilde bestøvere. En af de mest konkrete udfordringer frem mod næste sæson bliver at sikre en stabil produktion af bladlus.

Bladlusene er nødvendige, fordi ZOO blandt andet arbejder med den almindelige marksvirreflue. De voksne svirrefluer lever af nektar, mens larverne er rovdyr og lever af bladlus. Et stabilt opdræt af svirrefluer kræver derfor også en stabil adgang til deres føde.

Arbejdet foregår som en del af det EU-støttede ZOO LIFE Pollinators, der ifølge pressemeddelelsen samler 16 partnere fra ni europæiske lande, herunder otte zoologiske institutioner.

Første sæson med to modelarter

I København arbejder ZOO med rød murerbi og almindelig marksvirreflue. Ingen af de to arter er truede. De fungerer i stedet som modelarter, hvor metoderne kan udvikles og afprøves, før de eventuelt bruges på bestøverarter, der er i fare for at forsvinde.

De to arter stiller vidt forskellige krav til opdrættet.

For svirrefluerne handler en væsentlig del af arbejdet om at kunne producere bladlus kontinuerligt. For den røde murerbi er udfordringerne blandt andet at skabe de rette forhold til redebygning i hulrum og sørge for pollen til larverne.

”Når vi skal opdrætte svirrefluer, er vi først nødt til at opdrætte de bladlus, som larverne lever af. En af udfordringerne i den første sæson har derfor været at etablere en egentlig bladlusfarm, der kan sikre en konstant forsyning af føde. Med den røde murerbi er udfordringen en helt anden. Her skal vi skabe de rette forhold til redebygning i hulrum og sikre, at der er pollen til larverne,” siger Signe Ellegaard, zoolog i ZOO og koordinator for opdrætsaktiviteterne i ZOO LIFE Pollinators.

Forskellene mellem arterne er en central del af projektet. Målet er at opbygge erfaring med bestøvere, der har forskellige livscyklusser og behov, så metoderne senere kan få en bredere anvendelse.

Sverige tester opdræt af sommerfugle

Arbejdet stopper ikke ved den danske grænse. Den svenske zoologiske institution Nordens Ark deltager også i udviklingen af opdrætsmetoder og fokuserer på sommerfuglen okkergul pletvinge.

Her er en af udfordringerne at have de rigtige værtsplanter til rådighed på præcis det tidspunkt, hvor sommerfuglelarverne har brug for dem.

”Sommerfuglelarver lever af planter, men ikke af hvilke som helst planter. Hver art har sine særlige værtsplanter, som skal være tilgængelige i de få uger, hvor larverne er aktive. At ramme den timing er derfor afgørende for at udvikle en pålidelig opdrætsmetode,” siger Karin Amsten, forskningskoordinator hos Nordens Ark.

ZOO og Nordens Ark har ifølge pressemeddelelsen etableret to europæiske centre for udvikling af opdrætsmetoder – et i København og et i Sverige.

Erfaringer skal ende i fælles retningslinjer

Projektet skal ikke alene producere flere bestøvere. Ambitionen er også at udvikle fælles europæiske metoder, som kan deles mellem zoologiske haver og forskere.

Næste opdrætssæson er planlagt til foråret 2027. Derefter er målet at begynde arbejdet med fælles europæiske retningslinjer for opdræt af vilde bestøvere.

Baggrunden er ifølge ZOO en markant tilbagegang blandt flere grupper af bestøvere i Europa. Pressemeddelelsen oplyser, at 10 procent af Europas vilde biarter og 15 procent af dagsommerfuglearterne er truet af udryddelse. Den henviser desuden til en vurdering fra Europa-Kommissionen fra september 2026, hvor næsten 11 procent af de undersøgte europæiske natsværmerarter blev vurderet som truede.

ZOO LIFE Pollinators har ifølge projektbeskrivelsen til formål at styrke bevarelsen af Europas vilde bestøvere i urbane miljøer gennem blandt andet opdrætsmetoder, genopretning af levesteder og formidling.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.