Hver anden dressurhest i stort svensk studie havde ortopædisk diagnose

Et omfattende svensk studie af 15.619 varmblodsheste finder en tydelig forskel mellem heste avlet til dressur og spring. Blandt de dressurklassificerede heste havde 50,9 procent fået registreret en ortopædisk diagnose, mens det samme gjaldt 43,9 procent af de springklassificerede heste.

Undersøgelsen bygger på forsikringsdata fra Agria og omfatter svenske varmblodsheste, SWB, født mellem 2010 og 2020. Samlet havde omkring 44 procent af hestene på et tidspunkt fået registreret mindst én ortopædisk diagnose.

De hyppigste forsikringssager handlede om problemer i benene samt ryg og halshvirvelsøjle.

Forskerne kan ikke forklare forskellen

Studiet viser en sammenhæng mellem disciplin og forekomsten af ortopædiske diagnoser, men forskerne understreger, at resultaterne ikke i sig selv fortæller, hvorfor dressurhestene var mere udsatte.

Dressur- og springheste er gennem årtier blevet specialiseret forskelligt, blandt andet gennem avlsmål, bevægelsesmønstre, eksteriør, temperament og træning. Om nogle af disse forskelle kan forklare variationen i hestenes ortopædiske sundhed, kræver ifølge forskerne yderligere undersøgelser.

– Resultaterne viste, at dressurheste havde en større risiko for ortopædiske diagnoser sammenlignet med springheste. Vi fandt også, at hingste og vallakker var mere udsatte end hopper, og at heste, der havde deltaget i unghesteafprøvninger, oftere havde fået en ortopædisk diagnose end heste, der ikke havde deltaget, siger forsker Sandra Bonow fra SLU.

Køn var således også forbundet med forskelle. Blandt hingste og vallakker havde 49,7 procent en ortopædisk diagnose mod 45 procent blandt hopperne.

Flere diagnoser blandt heste fra unghesteafprøvninger

Heste, der havde deltaget i svenske unghesteafprøvninger, havde også oftere fået registreret en ortopædisk diagnose.

Andelen var 49,9 procent blandt de heste, der havde deltaget, mens den var 44,9 procent blandt heste uden deltagelse.

Forskerne advarer dog mod at tolke forskellen som et bevis på, at selve afprøvningen øger risikoen. Heste, der udvælges til unghesteafprøvninger, kan blandt andet have et andet aktivitets- og træningsniveau end andre heste.

Til gengæld fandt studiet ikke en statistisk signifikant forskel i den samlede risiko for ortopædiske diagnoser mellem heste med og uden konkurrenceresultater.

Diagnosetyperne var imidlertid forskellige. Konkurrenceheste havde oftere problemer relateret til ben, ryg eller halshvirvelsøjle, mens heste uden konkurrenceresultater oftere havde udviklingsrelaterede problemer i ben og hove, forfangenhed og neurologiske diagnoser.

Diagnoser registreres tidligere hos nyere årgange

Forskerne fandt desuden, at nyere årgange fik deres første ortopædiske diagnose i en yngre alder end tidligere årgange.

Sammenligninger mellem heste født i blandt andet 2010, 2015 og 2020 viste en større risiko for, at en diagnose blev registreret tidligt i livet blandt de nyere årgange. Studiet kan ikke fastslå årsagen til udviklingen.

Datagrundlaget omfattede lidt over 900 forskellige diagnoser i bevægeapparatet, som forskerne samlede i otte hovedgrupper. De 15.619 heste svarede ifølge pressemeddelelsen til omkring 56 procent af de SWB-heste, der blev født i den undersøgte periode.

For Agria Dyreforsikring peger resultaterne på værdien af mere viden om sportshestenes langsigtede sundhed.

– For hestesporten er holdbarhed mindst lige så vigtig som præstation. Jo mere viden vi får om, hvilke faktorer der hænger sammen med skader, desto bedre muligheder får både avlere, ryttere, trænere og dyrlæger for at arbejde forebyggende, siger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.

Forskningsprojektet er finansieret gennem Stiftelsen Hästforskning. Agria bidrager ifølge pressemeddelelsen til fonden gennem selskabets forskningsfond.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.