Hvem er Verdens største hund
Hunde er lige så forskellige, som vi mennesker er. De har hver deres væremåde, temperament, fysiske kendetegn og personlighed, men der findes forskellige hunderacer, som adskiller kæledyrene fra hinanden.
Nogle hunderacer er kendt for en særlig pels, andre er kendt for blå tunger, mens nogle helt tredje hunde er kendt på grund af størrelsen.
Er du interesseret i at lære mere om verdens største hund, kan du læse med videre.
Lær ”Major” at kende
Titlen som ”Verdens største hund” blev indtil for få år siden regnet for at være en uofficiel betegnelse. Dette skyldes, at der ikke blev ført nogen international bedømmelse af hunde i forhold til størrelser. Det var indtil, at Guinness Rekordbog valgte at interessere sig for kæledyrenes størrelser internationalt set.
”Major” er officielt den hund, der regnes for at være den største nogensinde. Det er en han Grand Danois, der er lidt over 120 cm. høj.
De øvrige 2 hunde, som har tangeret til at slå rekorden for størrelsen, er ”Zeus” og ”Giant George”, som også tilhører den voluminøse hunderace – Grand Danios. Både Zeus og Giant George er afdøde.
Giant George var den første hund, som uofficielt blev kendt for at være den største hund nogensinde. Den nåede at indkassere hele 2 titler. Én for størrelsen og én for at være den største, nulevende hund (Det var tilbage i år 2010).
Major bor i England hos parret Brian og Julie Williams.
Kærlig, social og sød hund
Det kan være lidt af en prøvelse for både andre hunde og ikke mindst for mennesker at skulle forholde sig til en hund, der måler 214 cm. fra hoved til hale. Selvom størrelsen ved første øjekast kan skræmme, er Major en kærlig og sød hund, der ifølge ejerne ikke kunne finde på at gøre en flue fortræd. Dette ses ofte i store racer – både bland hunde og andre tæmmede dyr. Store dyr kræver et temperament, der kan styres. Derfor er der større fokus på at avle efter en sød hund, hvis hunderacen er stor og dermed skal have et mildt temperament.
Det er et kendetegn for de største hunderacer, at de generelt ikke bliver særlig gamle. Deres kroppe og organer belastes i større omfang, og dette fører til en kortere levetid.
Grand Danois er dén hunderace, som ofte beskrives som den største. På trods af dette skiller en højde på 120 cm. sig alligevel ud.
Det menes, at de største hundes ekstreme størrelser kan bunde i sygdomme, som får dem til at vokse ekstra.
Denne sygdom findes også hos mennesker og kaldes ”Akromegali”.
Krav til udstyr og tilbehør
Har du selv en stor, sød hund, ved du, at det ind imellem kan kalde på specialløsninger. Sådan er det i særdeleshed også for ejerne til verdens største hund. Major sover i en specialbygget seng med en King Size madras. Han lever primært af kylling og lidt ris.