Du er her: Forsiden Blog Hvad spiser katte?
Hvad spiser katte

Hvad spiser katte?

15-10-2019

Føde og korrekt ernæring er ligeså vigtigt for katte, som det er for os mennesker. Katte er fra naturens side skabt til primært at indtage protein og fedt. De har brug for at spise mad med høj forekomst af de essentielle aminosyrer, hvoraf kun få af disse findes i animalske produkter. Det betyder, at katte skal have kød for at spise og ernæres optimalt.

Katten som rovdyr 

Katte er rovdyr, som er skabt til at fange deres eget bytte og spise det. Fra naturens side er katten skabt til at fange sin mad i form af mus og små fugle. Vildkatte spiser den mad, som mennesker efterlader til den. Det kan være dåsemad eller hjemmelavet kattemad. Katte har stor betydning på landet, hvor de jager og spiser hhv. mus og rotter.

I modsætning til hunde kan katte ikke leve som vegetarer. De skal ernæres med kød, da katte ikke selv kan producere taurin (som er en vigtig, essentiel aminosyre).

Kilder til taurin er fisk og kød. Hvis ikke katte får tilstrækkeligt med tilskud af taurin fra kosten, vil det hæmme kattens syn, og manglen kan med tiden gøre katten blind.

Den optimale mængde af protein i kosten hos katten er 20%.

Har du en kat som kæledyr, skal du tage dens naturlige kostbehov i betragtning, når du fodrer den. Den skal have et begrænset indtag af kulhydrat og en stor forekomst af hhv. fedt og kød.

Katten som kæledyr 

Når du har en kat som kæledyr derhjemme, vil dens fangster i naturen være den sekundære kilde til mad. Det foder du giver den, vil være kattens primære næring. Derfor har det stor betydning for kattens trivsel og sundhed, at du kender til de fødevarer og den næring, som katten har brug for.

En kat vil have adgang til køkkenet, og det kan være kærligt ment at give den menneskemad.

Det er dog langt fra alt mad, som vi mennesker spiser, en kat kan tåle. Chokolade, alkohol, koffein, mælk, salt, løg, tomater, svampe, rå kartofler, avocado og gærdej er mad og væsker, du ikke må give din kat.

Til gengæld må du med jævne mellemrum gerne give din kat følgende typer af mad:

·        Kylling

·        Svinekød

·        Oksekød/kalvekød

·        Mager fisk som tun, undgå for meget fed fisk som f.eks. laks og makrel

·        Kogte æg

·        Bananer

·        Gulerødder

Katte har en genmutation, som gør, at de ikke har en smagssans for søde fødevarer. Derfor skal du ikke give den desserter og andet sødt.

En kat som kæledyr spiser og agerer anderledes end en vildkat. Når du har en kat fra killingestadiet, lærer katten, at den ikke er afhængig af at fange mus i naturen for at blive mæt.

Den er afhængig af, at du som kæledyrsejer giver den det bedste og mest næringsrige mad. Hovedparten af maden skal bestå af foder, som er sammensat i forhold til kattens behov og natur.

Vælg det bedste foder til din kat 

Der findes forskelligt foder til katte, som varierer i ernæringssammensætning og type. Din kats præferencer samt dens alder er med til at afgøre, hvilket foderprodukt du skal vælge.

De bedste foderprodukter er:

·        Tørfoder

·        Vådfoder

·        Råt foder

Tørfoder er en god og nem løsning til de fleste katteejere da tørfoderet har en lang holdbarhed efter åbning. Tørfoderet kan du have i en foderspand som lukker tæt så det holder på smagen og duften. Husk altid at have en skål med frisk vand stående fremme til katten da den drikker meget vand i denne forbindelse.

Vådfoder er et godt produkt til din kat, da det indeholder væske, som har betydning for kattens trivsel og fordøjelse. Når du fodrer din kat med vådfoder, bidrager du til, at katten har en sund og optimal mave-tarmfunktion, og at den skånes for nyreproblemer.

Vil du give din kat den mest autentiske kost, skal du vælge råt foder, som også kaldes BARF. BARF er et populært foderprodukt, da det er det mest naturlige mad, katte kan få.

Fordelene ved BARF foder er, at det indeholder væske, og at det derudover er godt for kattens tænder at tykke og gnave i ben og større kødstykker.

Hvis din kat er blevet steriliseret, skal du give den et særligt foderprodukt. Lige efter en sterilisation vil katten få øget appetit, og her er det vigtigt for dens sundhed, at du giver den slankende kattemad.

Katte og gode spisevaner 

Katte kan være meget selektive i forhold til mad. Er din kat derhjemme først blevet glad for et bestemt foderprodukt, kan den sætte gang i sultestrejke, hvis du lige pludselig foderprodukt. Viden om kattens spisevaner kan være en hjælp for dig i denne forbindelse.

Der findes mange forskellige foderprodukter til katte, og de varierer i type og ernæringsmæssigt indhold.

Først og fremmest skal du starte med at finde det foder, som er udviklet til kattens alder. Der findes foder til både killinger og voksne katte. Når du fodrer den, skal det altid være i kombination med vand. Sørg for at din kat altid have adgang til frisk vand.

Katten spiser i små portioner flere gange i løbet af dagen. Uanset om du fodrer den med tørfoder, vådfoder eller BARF, skal du holde øje med dens vægt.

 

Er du jagt efter nyt kattefoder til din kat så kan du se vores udvalg her.