Hvor gammel blev Verdens ældste hest?
Der findes en masse optegnelser af rekorder, som heste rundt om i verden har sat i tidens løb. Én af rekorderne handler om alder. Der har siden 1700-tallet været historier om heste, som er blevet mere end 60 år gamle.
Generelt set er heste nogle af de dyr, der lever længst. Der er dog enkelte heste, som skiller sig ud fra mængden ved at blive ældre end gennemsnittet tilsiger. Det er heste, som (omregnet til menneskeår) bliver over 110 år.
I dag stilles der krav til, at der skal være data og dokumentation for dyrenes højder, vægt eller præstationer for at kunne blive optaget i Guinness Rekordbog.
”Shayne” (51 år gammel)
I februar 2013 blev den til dato ældste hest i verden aflivet. ”Shayne” var en blanding af en irsk Draught og en engelsk fuldblod. I de sidste år af livet boede Shayne på et hesteplejehjem i Essex. Efter at han en dag kollapsede udenfor, blev det besluttet af aflive ham. Han blev 51 år, hvilket svarer til cirka 120 år i menneskeår.
Ifølge personalet hos hesteplejehjemmet skyldes Shaynes høje alder, at hans ejere behandlede ham godt og aldrig overbelastede ham fysisk.
Shayne er fortsat i dag den hest, der officielt kendes til, som har levet længst. Dog findes der endnu en engelsk hest, som levede for mere end 200 år siden, og som menes at være den ældste hest, der nogensinde har levet.
”Old Billy” (62 år)
I 1760 blev ”Billy” født på farm i England. Hans oprindelige navn var blot ”Billy”, men i takt med at hesten blev ældre og ældre, fik den tilnavnet ”Old”. Old Billy døde i 1822 i en fornem alder af 62 år, og det er i dag muligt at besøge Old Billy. Hans kranie er udstillet på Manchester Museum.
Der er takket være bevaringen af Old Billys kranium, at det har været muligt at fastslå og dokumentere Old Billys imponerende, høje alder.
Det er typisk kun dyr, som har levet indenfor de seneste 100 år, der i dag er at finde i Guinness Rekordbøger. Der skal være dokumentation og data for at kunne blive foreviget i rekordbøgerne.
Danmarks kandidater til titlen om verdens ældste heste
Selvom vi ikke har heste herhjemme, som har haft potentiale til at slå hverken Shaynes eller Old Billys rekorder, er der heste, som er blevet væsentlig ældre end forventet.
Én af de ældste heste vi har haft i Danmark, er ”Karoline”, der var en rideskolepony, som blev født i 1966. I 2006 (40 år gammel) blev den brugt som terapihest og havde blandt andet sin gang på et blindehjem.
I løbet af Karolines lange liv nåede hun at lære en masse børn at ride på rideskolen i Store Lysholt nær Vejle.