Du er her: Forsiden Blog Snowshoekatten: krydsningen mellem en siameser og bicolor american shorthair
Snowshoe

Snowshoekatten: krydsningen mellem en siameser og bicolor american shorthair

22-02-2022

 

Snowshoekatten er en mellemstor kat, som er meget energisk, og som elsker at lege. Den elsker at være social og bruge tid sammen med sine mennesker, men den er ikke så god til at blive efterladt til sig selv i mange timer. Det er den perfekte familiekat uden arvelige sygdomme - men det er også en kat, som man skal have tid til.

 

#1 Størrelse

 

Kan variere efter køn og type, men det vil typisk være mellem 3-6 kg.

 

#2 Forventet levetid

 

Man kan forvente, at en snowshoekat kan leve i omkring 12-16 år. Derudover kan man glæde sig over, at racen ikke er kendt for at have nogle arvelige sygdomme, som der er mange andre både katte- og hunderacer, der døjer med.

 

#3 Pels og pelspleje

 

En snowshoekat har en kort pels, og det er ikke en pels, som man behøves at vedligeholde. Du skal naturligvis altid holde øje med, om der med tiden kan komme til at opstå knuder i pelsen. Så er det vigtigt, at du gør noget. Dog ses det sjældent ved katteracer med korte pelse.

 

#4 Fældning

 

En snowshoekat hverken meget eller lidt - men ganske moderat. Man skal nok måske støvsuge lidt oftere, end man ellers er vant til.

 

#5 Er snowshoekatten bedst egnet som ude- eller indekat?

 

Noget af det gode ved snowshoekatten er faktisk, at den egner sig godt til både at have som inde- og udekat.

 

#6 Er snowshoekatten god med børn?

 

Man kan sagtens anskaffe sig en snowshoekat, hvis man har børn. En snowshoekat er nemlig en meget social katterace, og den nyder at bruge tid sammen med både voksne og børn. Man skal dog også huske at være opmærksom på, at det ikke er en kat, der egner sig til at være alene i for mange timer ad gangen. Så hvis man er meget væk fra hjemmet, så er det måske ikke den oplagte katterace at gå efter.

 

 

#7 Temperament/Energiniveau

 

Snowshoekatten har et godt temperament, og det er en meget intelligent kat, der også elsker at blive stimuleret med leg. Det siges endda, at racen er så intelligent, at den kan lære at åbne forskellige typer af døre, og at man også kan lære den tricks, som f.eks. at hente noget, man har kastet til den. Det er samtidig en katterace, der er meget social anlagt, og man ser ofte, at racen knytter sig tæt til én person i huset, selvom den også knytter sig til de andre. Et andet sjovt fact om denne kat er, at den faktisk godt kan lide vand.

 

#8 Stille eller meget miav’en

 

En snowshoe beskrives som en meget ”talende” kat. Dog larmer den ikke så meget, når den ”taler”. Man siger i hvert fald, at den larmer betydeligt mindre, end en siameser gør. Dog kan dens lyde godt blive høje, når den ”klager” over noget.