Du er her: Forsiden Blog Yorkshire Terrier – En lille hund med en stor personlighed
yorkshire terrier

Yorkshire Terrier – En lille hund med en stor personlighed

27-08-2021

FCI gruppe 3: Terrier

En Yorkshire Terrier er en af verdens mindste hunderace. Man bør dog ikke tage størrelsen for givet, da det er en hund med stor personlighed. Den er nem at træne, meget samarbejdsvillig og besidder fantastiske egenskaber som familie og selskabshund. Yorkshire Terrieren stammer fra Yorkshire som navnet antyder og blev racebeskrevet i midten af 1800-tallet. Det var en hund der blev anskaffet af mere eller mindre alle familier, hvis formål var at holde skadedyr som rotter og mus for døren. Samtidig blev de hurtigt en stor fornøjelse hos de hjemmegående finere damer i befolkningen. Man mener at flere terrier har været indblandet til racen opståenhed, såsom eksempelvis Maltesere. I dag ses hunden endnu mindre og mere pelsfyldt end de første Yorkshire Terrier. De avles i dag udelukkende som familie og selskabshunde og bliver kun mere og mere populære som tiden går.

Temperament – En livsglad og social hund

En Yorkshire Terrier er kendt for sjove påfund og en yderst livsglad tilgang til tilværelsen. Det er en hunderace der nyder enhver form for selskab og det at være med i alle familiens aktiviteter. Af samme årsag er det ikke en hund der er vel egnet til at være ofte alene hjemme i længere tid. I så fald bør det tilvænnes fra hunden er ganske lille. Det er en opmærksom hund af natur, der er yderst samarbejdende. Den har ikke de store forventninger til fysisk aktivitet og mental stimulering og kan derfor vel indgå i en familie der ikke tidligere har hundeerfaring såvel som en mindre lejlighed, så længe den får lov at komme på mindre daglige gåture.

Udseende – En pelset lille darling

En Yorkshire Terrier har uanset kønnet gerne et feminint udtryk. Racen er kendt for sin lange glatte pels, der er fyldig over hele kroppen. Det er en velproportioneret lille hund, der er harmonisk at bygning. Der er gerne god plads under bugen og brystet og benene er slanke og en anelse lange for hundens størrelse. Hovedet er lille som resten af hunden og besidder små mandelformede mørke øjne, der er centralt placeret i ansigtet. Næsen er lang og snuden er altid mørk. Ørerne er små og V formede hvor de er opretstående og det eneste sted på hunden hvor der kun er kort pels. Halen er for de danske Yorkshire Terrier lang, da det ikke er lovligt med den traditionelle halekupering. Halen er af samme længde som kroppen og besiddende med lang pels, der falder i en flot pelsrig fane.

Højde:

Maksimalt 17 cm.

Vægt:

Op til 3,2 kg.

Farver:

·         Rød med en mørke stålblå aftegninger

Pels – Langhåret og silkeblød med et stort behov for hyppig pelspleje

En Yorkshire Terrier er uden undtagelser med en lang og silkeblød pels sat på hele kroppen. Det er en lige pels, der ikke bølger. Det er en pels med minimalt med under uld og i stedet falder den lange glatte pels tæt til kroppen.

Pelspleje:

En Yorkshire Terriers pels kræver jævnligt omfattende pelspleje, hvilket man skal være opmærksom på, inden man anskaffer sig en hund. Der kræves først og fremmest daglig udfiltring af pelsen med grundig børstning. Yderligere bør pelsen hos en Yorkshire Terrier vaskes og føntørres månedligt, for at opretholde det glatte og glansfulde Udtryk. Der er stor tendens til infiltren, særligt hvis hunden bevæger sig i våde områder.

Aktivitetsniveau – Højt humør og god samarbejdsvilje

For en Yorkshire Terrier stilles der ikke de største krav til de fysiske udfoldelser. Det kan dog alligevel ikke erstatte daglige gåture, der ikke kun giver fysisk bevægelse men også stimulering af sanserne, der er med til at mætte det mentale aktiveringsbehov. En Yorkshire Terrier er livsglad og altid fuld af energi, men stiller sig fint tilfreds med lidt leg indendørs i ny og næ. Det er stadig en hund der egner sig godt til at fange mus. Den er hurtig og effektiv med en intelligens der nemt gennemskuer det perfekte angreb på små bevægende objekter. Som så mange andre terrier har den tendens til at være selvstændig og opfindsom og sammen med det stærke sociale behov, egner den sig ikke til at være alene hjemme i længere tid. Den nyder ethvert socialt selskab, også gerne i sofaen eller sengen.

Træning:

En Yorkshire Terrier er yderst lærenem og arbejdsvillig. Det er en intelligent hunderace, der trods størrelsen er særligt velegnet til lydighedstræning. Med en træningsform i et højt tempo og tilstrækkelig belønning, kommer man hurtigt langt med en Yorkshire Terrier. Det er en hund der oftest er overset til eksempelvis agility, hvor de enkelte hunde der her er aktive, klarer sig godt. Den kræver en konsekvent træning, hvor den fra en tidlig alder bør trænes til at holde koncentrationen. Det er en hunderave der har tendens til at være småt spisende, så hvis der anvendes godbidder i træningen, bør de være ekstra tiltalende og i små bidder. En Yorkshire Terrier opnår gerne en tilstrækkelig belønning gennem leg, eventuelt med legetøj.

En Yorkshire Terrier er særligt velegnet til følgende træningsform:

·         Varierende træning

·         Belønning i form af leg

·         Konsekvent træningsform

Sundhed – En lille og sund hund

En Yorkshire Terrier er som oftest en yderst robust lille hund rent sundhedsmæssigt. Det er en hund med en høj levealder, hvor den lille størrelse også er en fordel. Hunden ses gerne værende 12-15 år eller mere. Der er ikke de store og alvorlige arvelige sygdomme forbundet med en Yorkshire Terrier. De kan i nogle tilfælde have tendens til øjenproblemer, men her er det en sygdom der kan undgås ved målrettet avl og opmærksomhed hos den opdrætter du besøger. Det er en hunderace hvor man bør være særlig opmærksom på hudproblemer, der kan opstå som følge af utilstrækkelig pelspleje. Her er det vigtigt med god hygiejne, jævnlig vask og børstning.

Konklusion – En selvstændig og venlig kæmpe bamse

En Yorkshire Terrier kan være det rette valg til dig der ønsker en lille og livsglad hund der nyder enhver form for social aktivitet. Det er som de fleste andre terrier en selvstændig hund, men samtidig er det også en hund der er yderst samarbejdsvillig og som egner sig til flere former for lydighedstræning. Den besidder en høj tilpasningsevne også i forhold til plads og fysiske aktiviteter. Det er en hund der er nemt at have med at gøre, så længe den ikke skal være alene hjemme ofte og i længere tid. Den er venligt stemt overfor alle i familien, også bør og fremmede. Alt i alt er det en hund, der oftest er velegnet til de familier der ikke nødvendigvis har den store udendørs plads og som ikke har tidligere erfaring med hunde.

En Yorkshire er velegnet her:

·         En familie hvor en eller flere oftest er hjemme

·         En familie der har mulighed for at tage hunden med

En familie der ikke nødvendigvis tidligere har hundeerfaring