Du er her: Forsiden Blog Hvilken hund skal jeg vælge?
Vælg den rigtige hunderace

Hvilken hund skal jeg vælge?

15-10-2019

Hunden er menneskets bedste ven og går du rundt med en drøm om at anskaffe dig din første hund? Eller måske en hund mere? Ligegyldigt hvad din situation er, vil vi hjælpe dig med at træffe det bedste valg.

Her gennemgår vi tre af de mest populære hunderacer i Danmark. Forhåbentligt kan informationerne om disse hjælpe dig med at vurdere, hvilken hund du skal vælge. Disse tre hunde var de mest populære at anskaffe sig i 2019.

Hvorfor vælge en af disse racer?

Vi råder dig på ingen måde til kun at vælge en hund fra denne liste. Du bør også overveje nogle af andre hunderacer, der er nemlig over 350 hunderacer i Danmark, så der er masser at vælge imellem for at finde lige netop den hund, som opfylder dine ønsker og krav. Medmindre du er helt forelsket i en af racerne på denne side. Grunden til, at vi vælger at fremhæve de tre mest populære racer, er, at cirka halvdelen af alle nyanskaffede hunde i 2018 tilhørte én af disse racer. Lad os komme i gang med listen.

Labrador Retriever – hvorfor vælge denne race?

Denne race topper stort set altid listen, når det gælder populære hunde i Danmark. Men hvordan kan det være? Her er nogle af de positive kendetegn ved en Labrador Retriever:

  • Det er en hund, som kan bruges både til familiehygge og jagtture
  • Racen har et mildt temperament og er god med børn
  • En Labrador Retriever har en ekstrem lyst til at arbejde sammen med ejeren
  • Det er en hund, der reagerer yderst godt på at blive stimuleret.

Dette var nogle af de store fordele, og disse lyder sikkert meget tiltalende for dig og alle andre læsere. Men hvad skal man være opmærksom på?

En Labrador har brug for en moderat mængde af motion. Det vil sige minimum 1 time om dagen, hvor den får lov til at gå, løbe, snuse og lege. Da denne race er meget madglad, og har en tendens til overvægt, så kræver den at lufteturene bliver vedligeholdt.

Denne race er meget glad for at hente og bringe ting og søge efter ting hvor den bruger sin snude, så derfor bør du altid huske at aktivere din Labrador på denne måde.

Labradorens pels er kort og tæt, og i fældningsperioderne fælder den en del. Den har to perioder i løbet af året, hvor den fælder ekstra meget. Derfor bør du være forberedt på ofte at børste hunden i disse perioder.

Alt i alt er en Labrador egnet til rigtig mange forskellige mennesker, og det er nok derfor, den er så populær.

Schæferhund: Bør du vælge en korthåret Schæfer?

Vidste du, at korthårede Schæferhunde er den mest populære hunderace i hele verden? Selvom den kun ligger nummer to herhjemme, er der en klar overvægt af denne race, når man kigger på verdensplan, og det er faktisk ret forståeligt.

Her er, hvad man kan sige om denne race.

  • Størrelse og temperament

Race er klart det, man vil kendetegne som en ’stor hunderace’. De bliver mellem 55 og 65 centimeter høje, og de vejer oftest mellem 25 og 40 kilo. Deres temperament er moderat, men med den rette træning vil det ikke være et problem.

  • Pelspleje

Pelsen er tæt, mellemlang og med underuld og kræver ind imellem at blive børstet igennem. Til tider vil du opleve at shæfteren fælder en del. Den tætte pels med dens underuld gør at schæfteren er god i udendørs vejr, da pelsens tæthed virker beskyttende.

  • Behov for aktivitet og socialitet

Denne race har et højt behov for at blive aktiveret, hvis den skal trives optimalt. Samtidig med dette er racen utroligt lærenem og vil også gerne lære – især fra en tidlig alder. Derfor passer schæferen godt ind i en aktiv familie.

Racen har ikke det store behov for at være social, så længe den bliver aktiveret. Den vil dog stadig gerne hygge med dig, når du er hjemme.

Alt i alt er dette en meget lydig, flink og dygtig hund, hvis du aktiverer og træner den.

Golden Retriever – en familievenlig hund

Nu er vi noget til den mest smilende hund på listen – både i bogstavelig og billedlig forstand. Dette er en meget populær hund i Danmark, og i 2018 var der hele 1294 personer/familier, der anskaffede sig en Golden Retriever.

Dette er en familievenlig hund, som altid er glad for at tilbringe tid med mennesker. Racen er dog også glad for at hilse på fremmede, og derfor skal du ikke anskaffe dig en Golden Retriever, hvis du vil have en effektiv vagthund.

En Golder Retriever kræver en middel mængde motion og aktivitet. Den elsker at få opgaver til f.eks. at hente ting/apport og den er god til jagt når der skal hentes nedlagte dyr  Den er dog også glad for at lege med børnene i haven og at ligge på sofaen.

Når det gælder pelspleje, er det en god ide at sørge for at børste den engang imellem, så man undgår, at håret filtrer.

Hvis man er en familie med yngre børn, er en Golden Retriever en klar kandidat til at blive jeres næste hund. 

 

Nu er du blevet lidt klogere på de tre mest populære hunde i 2019. Vi håber, at disse informationer har hjulpet dig med at komme tættere på et valg. Det kan godt være, at du ikke har bestemt dig 100%, men du har måske fået nogle ideer om, hvad du kunne tænke dig, og hvad du ikke kunne tænke dig.