Hvad er de 15 mest populære hunderacer ?
En hund kræver tid, mentalt overskud, økonomiske ressourcer og masser af kærlighed. Overvejer du at købe hund, kan det være en hjælp for din beslutningsproces at få viden om de hunderacer, der er mest populære iblandt de danske kæledyrsejere.
Herunder kan se læse mere om de 15 mest populære hunderacer. Du får viden om hver hunderaces særlige kendetegn og personlige karakteristika.
1. Labrador Retriever
Den charmende, hjertevarme og loyale Labrador Retriever indtager førstepladsen som favorithunden hos danskerne.
I 2019 blev der registreret 2.632 hvalpe. En Labrador Retriever er tålmodig, venlig mod børn og har et roligt sind.
Ønsker du en social hund, der vil passe ind i børnefamilien, er labradoren et godt valg.
Hunderacen har en kort pels, som er nem at holde. Som følge af labradorens størrelse kræver den godt med fysisk aktivitet, træning og motion.
For dig der har tiden til at stimulere en Labrador Retriever både kognitivt og fysisk, får du en bedste ven for livet.
2. Schæferhund med stockhåret pels
Schæferhunde findes med forskellige typer af pels. Den stockhårende udgave er den hunderace, der indtager 2. pladsen iblandt de mest populære hunderacer.
Det er en god og trofast familiehund, og den kan derudover også blive en dygtig jagthund. Det er blandt andet på grund af racens alsidighed, at hunden er populære blandt danskerne.
Ligesom det gælder med Labrador Retriever, skal en stockhåret schæferhund have meget motion.
Schæferhunden er loyal og kan blive rigtig god til at holde en tæt kontakt til sin ejer. Derfor egner den sig rigtig godt til agility som træningsform.
3. Golden Retriever
På en sikker 3. plads findes familiehunden over dem alle – Golden Retriever. Dens gyldne pels, dens tålmodige og tillidsvækkende sind og dens rolige natur gør hunden perfekt i hjem med små og mindre børn.
En Golden Retriever kræver regelmæssig motion og kognitiv stimulering. Den har brug for aktivering af både muskler og hjerne for at sikre trivslen.
Hunden har en kort pels, der gerne skal børstes et par gange om ugen.
4. Bichon Havanais
Bichon Havanais er den lille, plyssede og selskabelige hund, der kan kendes på de charmerende øjne og korte ben. Den lille hund kræver masser af opmærksomhed.
Den har brug for et moderat aktivitetsomfang. En Bichon Havanais er en snu, hurtiglærende og opmærksom hund, der kræver et hjem, som kan give den masser af selskab og nærhed. Den knytter sig til den familie, den er en del af.
Som følge af dens lærenemme og nysgerrige natur kan du sagtens træne en Bichon Havanais.
Hunderacen er allergivenlig.
5. Coton de Tulear (også kaldet ”bomuldshund”)
Den søde og nærværende bomuldshund er perfekt i hjem med små børn. Lider du eller et andet familiemedlem af allergi, er en Coton de Tulear ligeledes et oplagt valg. Den fælder stort set ikke, og den er nem at holde ren, når den halvlange og bølgede pels børstes jævnligt.
Bomuldshunden kom til Danmark igennem 1990’erne og har siden da været en favorit blandt danske kæledyrsejere.
En bomuldshund er et aktivt og selskabeligt væsen, der kræver opmærksomhed og godt med plads indenfor.
6. Staffordshire Bull Terrier
Den korthårede, kærlige og kontaktsøgende Staffordshire Bull Terrier er en populær familiehund. Den er god mod både velkendte og fremmede mennesker, og den kan opdrages til at kunne gå i spænd med andre hunde eller katte.
Har du kæledyr i forvejen, er hunderacen et godt valg på grund af sin tolerance natur.
Ønsker du at træne din hund, er en Staffordshire Bull Terriere ligeledes et godt valg af race. Den er kvik, aktiv og søger udfordringer.
Med en korthåret hund skal du forholde dig mindre til børstning. En Staffordshire Bull Terriere kan nøjes med en ugentlig tur med pelsbørsten.
7. Cavalier King Charles Spaniel
Den lille hund med den hvide og røde pels er en god familiehund. Den knytter bånd til de mennesker, der er en del af dens hverdag, og den er venlig og imødekommende overfor gæster og fremmede mennesker.
Den aktive og kontaktsøgende hund vil gerne leges med og udfordres.
Den lange pels kræver jævnlig børstning, så der ikke skabes knuder og filtreringer.
Du kan sagtens træne en Cavalier King Charles Spaniel.
8. Ruhåret Hønsehund
En ruhåret hønsehund er en race, der oprindeligt stammer fra Tyskland. Den er let at kende på sit brune ansigt og sin brunlige/grålige krop. Hunderacen egner sig perfekt til dig, der ønsker at træne dit kæledyr.
Den ruhårede hønse er en selvsikker hund, der er både fysisk og psykisk robust. Dens størrelse kræver daglig motion og i stor mængde. Den har bedst af at bo i en bolig med masser af plads og med mulighed for at kunne komme udenfor flere gange dagligt.
Hunden vil gerne kunne løbe afsted over større afstande. Har du trænet den fra hvalp af, kan du let kalde den til dig.
Hunderacen kan have en reserveret adfærd i mødet med fremmede mennesker.
9. Engelsk Cocker Spaniel
Ét af de mest genkendelige tegn hos den flotte, Engelske Cocker Spaniel er dens lange ører.
Den britiske hund kan blive op til 40cm i højden, og den har en silkeagtig, blød pels. Den blanke og lange pels kræver god og hyppig pleje.
En Engelsk Cocker Spaniel er en yndefuld hund, der er med på leg. Dens personlighed og mentale karakteristika matcher dens venlige udseende. Hunden har socialt selskab som drivkraft, og den trives bedst i rammer, hvor den er i tæt kontakt med mennesker og underholdende selskab.
Det er en kærlig og loyal hund, der er god mod børn og fremmede mennesker.
Den lille, charmerende hund har en svaghed, når det kommer til mad. Den kommer let til at overspise, og derfor ses overvægt ofte hos racen.
10. Fransk Bulldog
Den Franske Bulldog er en populær hunderace herhjemme. Den lille hund med den muskuløse krop har et venligt og godmodigt sind.
Hunden kræver masser af stimuli for at vedligeholde sin nysgerrige og lærenemme natur. Den har et stærkt gen for social kontakt, som skal stimuleres derhjemme. Den søger de mennesker, som er en del af dens hverdage, og den elsker at overdynge familien med nærvær og opmærksomhed.
Da den Franske Bulldog har tendens til at være egenrådig egner den sig i mindre grad til lydighedstræning.
11. Jack Russell Terrier
En terrier er generelt set kendt for at have et kraftfuldt temperament. Dette kræver, at du opdrager din Jack Russel-Terrier fra hvalpestadiet af.
En Jack Russell Terrier er en omgængelig, lydig og kærlig hund, der kan bruges som både familie- og som jagthund.
Hunderacen har et stærkt gen for jagt, der vil komme til udtryk i flere sammenhænge. Dens jagtinstinkt sætter ofte ind i forbindelse med gåture i naturen, hvor den vil have tendens til at ’strejfe’.
På grund af dens korte pels kræver den et minimalt omfang af pelspleje. Det er en aktiv hund med et højt energiniveau.
12. Dansk/svensk gårdhund (også kendt som ”Kvik-hund”)
En dansk/svensk gårdhund er et godt valg af race, når du ønsker at finde en loyal, kærlig og social familiehund. Den lille, festlige og glade hund er god mod børn, fremmede hunde og gæster.
Den er let at have med på ferie, og den vil blive din tro følgesvend i fremtiden og på jeres mange gåture.
Den har et livligt temperament, og den er intelligent. Den knytter sig til de mennesker, som den bor hos. Hunderacen blev for alvor kendt og udbredt i forbindelse med Danmarks tidløse og afholde Tv-serie Matador. Grisehandler Larsen (der er den elskelige karakter med et blødende hjerte) har en dansk/svensk gårdhund, der i serien kaldes ”Kvik”. Derfor kendes hunderacen i mange kredse bedre som ”Kvik-hund”.
13. Berner Sennenhund
Berner Sennenhunden er en af de mest kærlige hunderacer, du kan vælge. Den er hengiven overfor alle, der giver den tid, kærlighed og opmærksomhed. Den er let at knytte bånd til, og den er god mod børn og andre dyr.
Den er legesyg, og den elsker oplevelser i naturen. En Berner Sennenhund vil gøre alt for at stille sin ejer tilfreds. Den holder af små opgaver, som den kan bruge til at stimulere hjerne og krop med.
Dens størrelse kræver, at du søger for at give den masser af motion hver dag.
Det er en god idé at lydighedstræne den i en lille alder, så du i fremtiden kan kalde den til dig, når den tager på opdagelse i naturen.
14. Border Collie
En Border Collie er den mest populære og udbredte hyrdehund. Den har en stærk og selvsikker personlighed, der er den primære årsag til, at den er i stand til at flytte en stor flok, får med sine øjne og kropslige bevægelser.
Den intelligente hund kræver træning og masser af mentale udfordringer. Dette stiller krav til din tid som hundeejer.
Lever du en aktiv livsstil, og har du ressourcerne til at træne din hund fra hvalpestadiet af og i fremtiden, får du en loyal familiehund, der bliver en del af husstanden.
15. Cairn Terrier
En Cairn Terrier er en tilpasningsdygtig, lille hund, der vil tage familiens livsform og levemåde til sig.
Det betyder, at den i store træk indretter sig efter familien, som den bor og lever hos.
Den elsker nærvær og kontakt med sin familie, og den søger udfordringer af både mental og fysisk karakter.
Den mørkhårede og godmodige hund er god mod børn. Sammenholdt med andre hund af samme størrelse er en Cairn Terriere mere selvsikker og kan være egenrådig.
Som følge af populariteten omkring hunderacen avles der på Cairn Terriere. Hunden fungerer i stigende grad som familiehund, hvilket har betydet, at dens gen for jagt er blevet dæmpet.